Så kom der for alvor liv i campus. Jeg er kommet godt igang med mine kurser og det tegner til at blive et rigtig spændende quarter. Jeg ændrede nogle af de fag som jeg oprindelig havde valgt, så nu står der følgende på det ugentlige skema:
- High Involvement Employees
- Managing Effectively Across Cultures
- Service Marketing
- Social Entrepreneurship
- Global Business Issues
Folk er meget ambitiøse og der er mange små deadlines i de fag som jeg har valgt. Alt dette betyder at jeg efterhånden har fået ganske travlt eftersom jeg gerne vil bruge mine weekender på at toure den lidt i området omkring Seattle (det er vist også et stykke tid siden jeg sidst opdaterede min kære blog).
UW Business School skifter navn til Michael G. Foster School of Business efter en donation på $50 mio. Det er åbenbart rimmelig almindeligt at købe sin egen skole i USA
Ikke desto mindre betød det at vi på vores første skoledag blev udstyret med diverse “vintage” merchandise, hvilket også fremgår af det tredje billede.