September 22, 2007 by prezenter



I dag var vi med FIUTS ude at uforske Seattles undergrund. Det oprindelige Seattle ligger i dag under jorden, da gaderne blev hævet i starten af 1900-tallet på grund af problemer med kloakering, og fundamenter bygget oven på savsmuld. Vi havde en super guide som med humor fortalte om byens historie lige fra da guldfeberen indfandt sig.
Som det fremgår af billederne går indbyggerne i dag rundt oven på de oprindelige gader som faktisk findes en etage under dem.
Posted in Uncategorized | Leave a Comment »
September 22, 2007 by prezenter



I går var vi til MBA party, hvor vi mødte flere af de studerende fra UW Business School. Aftenen endte på en lokal bar tæt på universitetet. Barerne i Seattle lukker som oftest klokken 2 om natten, hvilket betyder at man også får noget ud af dagen efter en god aften i byen, og det er vel egentlig ikke så tosset
Huset på det første billede er vores bolig her i Seattle (mig og Eva lejer den øverste etage) og billede nummer to er taget på Seattle Art Museum, hvor der hang biler i loftet. Der er åbenbart biler alle vegne her ovre…
Posted in Seattle, Sjov, Studie, UW | Leave a Comment »
September 17, 2007 by prezenter



Så er jeg netop hjemvendt fra en super camp. Lørdag var vi ude og hike i bjergene, hvilket var utrolig flot. Da vi startede vores hike foregik turen i småregn og tåge, hvilket resulterede i utrolig dårlig sigtbarhed og chancen for at opnå det perfekte view virkede ikke til at være den bedste, men pludselig paserede vi tågen/skyerne og ja… billederne taler jo næsten for sig selv.
Campen var hyggelig og der var rig mulighed for at stifte nye benkendtskaber med folk fra hele verden.
P.S. Skulle lige lave den perfekte “pose” på toppen



Posted in Hiking, Rejse, Sjov, USA, View | Leave a Comment »
September 14, 2007 by prezenter



I dag står den på BBQ i parken med udsigt over Seattle skyline sammen med resten af de Internationale studerende. Jeg er efterhånden ved at have styr på hvilke fag jeg skal tage på UW Business School. Jeg har besluttet mig for følgende:
- Business Intelligence and Data mining
- High Involvement Employess
- Managing Effectively Across Cultures
- Marketing Strategy for High Growth Potential Firms
- Global Business Issues
Efter at have registreret ovenstående fag online, fandt jeg ved en tilfældighed ud af hvad jeg skulle have betalt for 3 måneders undervisning, hvis ikke min tuition blev betalt af universitetet. Regningen lød på intet mindre end $ 9848, og dette er som sagt kun for ét quarter. Uddannelse er dyrt i USA og det er langt fra alle der kan betale.
Posted in Observation, USA, UW | Leave a Comment »
September 13, 2007 by prezenter


I dag var det den store introduktionsdag for alle de nye internationale studerende og der var mange (!). De næste par uger kommer til at gå med forskellige aktiviteter arrangeret af FIUTS (Foundation for International Understanding Through Students). Både Eva og jeg har er tilmeldt en hikingtur i denne weekend omkring Ceder Springs (hvilket jeg endnu ikke er helt klar over hvor ligger).
Dagens billeder er fra én af Universitetets læsesale, vis udseende straks bragte en række Harry Potter snapshots frem på nethinden.
Senere i dag skal jeg forbi universitetets kajak klub, hvor jeg planlægger at blive medlem.
Posted in Kajak, Studie, UW | Leave a Comment »
September 11, 2007 by prezenter



I går var jeg igen ude og udforske nærområdet og stødte i den forbindelse på en hyggelig park lige ned til vandet. Parken ligger på et tidligere industrielt område, men bruges nu primært af solbadende gæster og drage flyvere. To af billederne er taget i parken som kaldes “Gas Works”. Det sidste billede er fra universitetet. Hvis man kigger godt efter kan man i baggrunden se Mount Baker som er et af de store bjerge som omkrandser Seattle.
I dag var også dagen hvor Eva ankom med SAS flyveren fra København. Vi brugte aftenen til at gå en tur og spiste på en lokal japansk restaurant, hvilket var rigtig godt. Der er tilsyneladende en række rigtig gode (og billige) spisesteder lige i nærheden af hvor vi bor.
Posted in Spise, UW, View | Leave a Comment »
September 7, 2007 by prezenter



De sidste par dage har jeg udforsket mit nye kvarter Wallingford som ligger lige ved siden af University district. Jeg har også forsøgt at finde rundt på det kæmpe store campus som er er meget imponerende.
I går var jeg med Ralph (ham vi lejer lejligheden af) ude og se Microsoft i Redmond. Da Ralph arbejder på Microsoft kunne vi bevæge os frit rundt på det enorme område som kaldes Microsoft Campus. Microsft udvider konstant og der stod da også flere store kraner da vi gik/kørte rundt. Lige i øjeblikket arbejder der omkring 50.000 mennesker på Microsoft Campus, hvilket vidner om størrelsen af MS Campus.
Posted in Seattle, UW | Leave a Comment »
September 4, 2007 by prezenter
Posted in Bolig, View | Leave a Comment »
September 4, 2007 by prezenter
Den stod på is og blå himmel, da SK0937 fløj over Grønland og Hans var på pletten med sit nye kamera…



Posted in Rejse, Seattle | Leave a Comment »